flyvetumling. Debat om københavnertumlinge.

Er der nogen der sidder inde med viden om københavnertumlingen så skriv et indlæg i debatten-


"Københavnernes" -flyveevne.

 

Der har været sat spørgsmålstegn ved om 
"københavnere" i sjældne farver er lige så godt flyvende som de 
kantvingede.Enten fordi de "farvede" er mere indkrydsede med andre racer eller 
fordi - og ikke helt utænkeligt - at de kantvingede ,som den foretrukne variant 
blandt flyvefolkene er blevet mere udviklet som flyver.
Jeg har nu så mange "farvede"eller sjældne , at jeg 
med sikkerhed kan sige, at de flyver lige så godt som de kantvingede Det er 
iøvrigt sådan, at de kantvingede umiddelbart ser ud til at flyve bedst, da deres 
form er mere strømlinet, hvor de "farvede" ser mere "gammeldags" ud - lavere og 
bredere figur, kortere næb og flere og længere fjer på fødderne -.Men som sagt 
er det min konklusion at de flyver lige godt.
Det er dog overraskende at blandt de absolut bedste 
flyvere blandt årets unger er en blå båndet af "gammeldags" type(50 % Gunni 
Jørgensen). De flyver oftest over mellemste fluvehøjde, lynhurtigt og med 
pludselige drej og dyk - gerne mindst en halv time.

 

v.-aa. jensen.
15-06-2011
 





Københavnere(kantvingede)-fortid og fremtid
Under overskriften ”københavner kantvingede-fup eller fakta” skrev Bent P. Andersen
for nogle år siden en glimrende og meget oplysende artikel om de spørgsmål, der
knytter sig til denne race. Det nævnes heri at der ud over de tre traditionelle
farver – kantvinget, blå og skimlet – fra tid til anden også optræder andre og
sjældne farver og tegninger.
Her i 2011 har  flere opdrættere  fået unger t.eks. i rødt, rødskimlet og
trefarvet (sort, hvidt og bronze-rødt eller brunt). At dette sker hyppigere i
dag end tidligere skyldes nok ,at man tidligere hovedsageligt avlede med de
sorte/hvide kantvingede, som er helt konstante i avl og derfor lettest at have
med at gøre for de, der alene interesserer sig for flyvningen. Endnu er
materialet af sjældne varianter nok for lille til at  jeg kan forklare , hvordan arvegangen er ; men
formentlig er den knyttet til recessive og måske kønsbundne gener. Det er i den
forbindelse også bemærkelsesværdigt at den sorte farve hos københavnerne
sjældent er helt intens ofte er den nærmest grå og i nogle tilfælde iblandet en
rød-brun nuance ,som kan give et bronzeagtigt skær- specielt i slagfjerene og
på brystet. En varietet blandt tyske erlauer-tumlinger har samme
farvekombination og kaldes sigøjner-skimmel.(Spruyt-”Tuimelaarsrassen Gouda
1935)
Meget tyder  på at de farvede flyver lige så
godt som de kantvingede. Og er dette sandt, så rejser der sig  spørgsmålet 
om  vi skal  koncentrere noget af vort avlsarbejde  om at rendyrke og fastholde de bedste af de
sjældne farver og tegninger.
Personligt synes jeg at svaret på spørgsmålet må være afhængigt af om det vi oplever er
genkomsten af en gammel næsten forsvunden dansk race eller det er et resultat
af mange års tilfældig sammenkrydsning. I tidens løb har der jo været mange
antydninger af, at de kantvingede enten blot var en forsimplet udgave af
budapestere og wienere eller som Heine Refsing skriver i sin bog ”Gamle Danske
Dueracer”(1998) et krydsnings produkt skabt af jageduefolk.Her til må bemærkes,
at det virker mærkeligt at flyveduefolkene skulle have haft lyst til at skabe
en helt ny flyvedue ved sammenkrydsning, når man dengang i den danske tumling
havde en af dueverdenens bedste flyvere, der både kunne tumle og flyve højt og
længe. Meget sandsynligere virker det at man allerede havde ”københavnerne”,
som man så måske nok forsøgte at forbedre ved målrettet indkrydsning af andre
racer( ligesom det vist er sket med næsten alle dueracer uanset om det er
flyvere eller udstillingsduer).
Flyvedueklubben( Bent P. Andersen, Arne Nielsen og Karsten Krogh) deltager i et internationalt
analyse arbejde i USA med bl.a.” københavnerne” der  skal fastlægge racens arvemasse og således
finde ud af hvor ”ren” racen er.Mens vi venter på resultatet af disse
analyser,som er meget omfattende og derfor vil tage nogle år , må vi forlade os
på de historiske kilder. Vi ved fra C. Gram( Husduen 1887) ,at den kantvingede
eksisterede som selvstændig race i 1887 og det antydes om end meget uklart, at
racen også var repræsenteret i de samme 
varianter som datidens pragere og andre flyveduer. Man  undrer sig iøvrigt over ,hvorfor C. Grams
ellers ret fyldestgørende bog ikke omtaler ”københavnerne” mere detailleret.
Kai R. Dahl giver os nok forklaringen ,når han
i ”Standard for Danske Dueracer”(1974)  skriver at C. Gram, som professional
duehandler og eksportør,ud fra økonomiske interesser var modstander af
kortnæbbede danske duer. Dette betød at den danske tumling udviklede sig som vi
kender det til en langnæbbet figurdue ,som holdes i voliere; og at”
københavnerne” stort set forsvandt blandt de organiserede opdrættere. Men det
skal vi ikke være kede af , for det er nok grunden til, at de der er tilbage
stadig kan flyve.
Men hvorfor skal vi egentlig tro ,at en dansk flyvedue nødvendigvis må være hentet
i udlandet eller er blevet skabt ved krydsning med udenlandske duer.Der er
nemlig mange forhold der taler for at ”københavnerne” er en original og gammel
dansk duerace, lige så gammel som den ”danske due”.Og der er jo rigelig plads
til at vi i Danmark kan have både 4 nationale udstillingsduer( den danske due,
gl. dansk  tumling, dansk paryk og
svaberen) og 3 nationale flyveduer( gl.dansk flyvetumling, kilker og
københavnere).Flere dueskribenter bl.a. vores kontaktmand til den belgiske
flyvedueklub Helian Guislain, som gennem en årrække har studeret de europæiske
flyveduers historie, har påpeget at da tamduerne kom til Europa i
senmiddelalderen skete det ikke alene med skib fra det fjerne østen men også
via de russiske floder og via balkan .Der hersker ingen tvivl om at de
langnæbbede danske tumlinger hovedsageligt kom til Danmark og Europa med
koffardiskibene fra det fjerne østen og under kongehusets bevågenhed.Og derfor
også blev den foretrukne duerace i toneangivende kredse. Næsten lige så
sandsynligt er det at ” københavnerne” kom til Danmark via Rusland og Østersøen.Dette
bestyrkes først og fremmest af, at langs hele den sydlige Østersø-kyst og
Nordtyskland – fra Køningsberg i det gamle Østpreussen, over Berlin til Hamborg
findes et meget stort antal benbefjerede dueracer (Køningsberg
farvehovede,Gumbinner, Swedter Skade, Altstæmmer, Berliner Korte, Reinaugen,
Hamborg Skimmel t,eks. og altså ”Københavnere” ) .Til gengæld er flyveduerne i
det sydlige Europa nok hovedsageligt oprindeligt kommet fra det mellemste Østen
via Balkan og Osmannerne.Det er også væsentligt at ”københavnerne” overhovedet
ikke ligner wienere eller budapestere, hverken nu eller dengang ;og at pragere
alle et glat benede og i hvet fald fra begyndelsen af 1900-tallet med
kvadratisk eller fladt hovede.Når dette er sagt, så må vi selvfølgelig ikke
glemme at ingen eksisterende duerace ikke i årenes løb –i større eller mindre
grad - er blevet  krydset med andre racer.
Jeg er overbevist om, at det der er sket, er ,at vi har reddet de sidste rester af
en meget gammel , dansk race, som bør have mindst lige så megen respekt og
anerkendelse som andre danske racer.Men 
det vil naturligvis være meget interessant at høre andre synspunkter
vedr. ovenstående og i særdeleshed om nogen ligger inde med informationer ,som
bekræfter eller svækker ovennævnte opfattelse.
Det ville også være spændende at høre om vi skulle danne en lille special gruppe
under flyvedueklubben til at varetage københavnernes fremtid; så den bevares i
sin enestående grundform uden at det dog skal føre til en standardisering.

Vagn-aage Jensen
Elmealle 4, 6800 Varde

30 maj 2011.
Tlf.75288964.
Mail vaa.jensen@pc.dk




Når de gamle farver kommer igen bør vi værne om dem.

af Bent P. Andersen
Diskussionen om overraskende farver hos afkom.
I lederen i sidste blad nævnte Helge Bondebjerg at når der falder uventede farver
bland afkommet efter et par, så er Helge tilbøjelig til at tro a der skyldes
indkrydsning i tidligere generationer. Dette er naturligvis en mulighed. Men
indenfor flyveduerne er det nok ikke den mest nærliggende forklaring.
Grunden til at det ike kan være forklaringen er at enhver indkrydsning omgående ændrer
(ødelægger) flyvestilen. derfor vil sådan en krydsning naturligvis blive
fjernet fra slaget - flyvningen er jo trods alt det vigtigste!
Vagn Aage skriver i dette blad om nogle overraskende farver, som er faldet ud
iblandt hans kantvingede. Nu ved vi jo at langt de fleste kantvingede er blevet
hold fri for indkrydsning, så det er måske snarere en genetisk forklaring som
ligger til grund for Vagn Aages oplevelser. Det betyder jo så at vi måske kan
være så heldige at nogle af de forsvunde varieteter af københavner tumlingen
(de kantvingede er en variant af københavner tumlingerne) kan genskabes uden at
bruge de ødelæggende indkrydsninger.
Den genetiske forklaring.
Københavner kantvingede er hvide duer med farvede vingekanter og halebånd. Genetisk
betegnes de som homozygote skimlede, hvilket betyder at de har fået et arveanlæg
for skimlet fra hver af forældrene. Den skimlede arv slår så hårdt igennem at
de får den karakteristiske storketegning. Storketegnede avler iøvrigt stabilt
storketegnede, ganske som Vagn Aage har observeret. Der er dog en tendens til
at de efter nogle generationer begynder at få enkelte helt hvide fjer i vinger
og hale, men denne tendens kan kontrolleres gennem nøje udvalg af avlsdyrene.
Den måde som storketegningen dannes betyder også at den kan dække over alle andre
farver.
Fordi storketegningen kan dække over alt andet, ser vi også hos de kantvingede at der
kan være en del forskel i farveintensiteten på vinge- og halebånd. Den forskel
er udelukkende udtryk for at individerne har forskellig grundfarve inde under
storketegningen.
Når man så parrer en storketegnet med en farvet københavnertumling, kan man være
heldig at få noget helt uventet. De farvede vi har i øjeblikket er mest blå med
bånd, men fordi duer har 3 grundfarver, nemlig dominatrød (rød med bånd), blå
(blå med bånd) og brun (brun med bånd, som ikke må forvækles med brandet).
Disse grundfarver dominerer over hinanden, således at dominatrød dækker over
blå som igen dækker over brun.
Som et eksempel på hvad dette betyder kan man forestille sig at en storketegnet som
dækker over dominant rød parres med en blå med bånd. Ungerne vil så blive
skimlede i rødbåndet og eventuelt blåbåndede. Dermed er den rødskimlede
genopstået . De gamle københavnske duefolk kaldte iøvrigt disse skimlede for
grejsere.
Når de gamle farver kommer igen bør vi værne om dem.
Altså er det som sker i øjeblikket hos Vagn Aage og andre at de forsvundne farver af
københavner tumlinger dukker op til overfladen igen. Jeg betragter det som en
stor berigelse af den danske flyveduesport.
D.30-03-2011